FM-signalet lukker hos antenneforeningen

Udgivet den 25. januar 2017

Del denne nyhed

FM-signalet i kabelstikket slukkes den 7. februar 2017 i Dianalund.

Det betyder, at radio skal høres på en anden måde. Hvis du er medlem af Dianalund Antenneforening kan du få udleveret en FM-stueantenne uden beregning ved at henvende dig til formanden på Norgesvej 16.

Du kan også vælge at anskaffe en DAB-radio. I bestyrelsen synes vi, at “det er genialt at handle lokalt”, derfor har vi lavet en aftale med Diana Radio om, at de sælger DAB-radio med 20% rabat til antenneforeningens medlemmer !

Du kan stadig finde alle landsdækkende radiokanaler på dit tv på programplads 701 og opefter.

Hvorfor lukkes signalet

Der lukkes for FM-signalet for at gøre plads til bredbåndhastigheder på kabel-tv-nettet, der modsvarer de fremtidige krav til stadigt højere hastigheder på internettet. FM signalet vil indenfor ganske få år blive udfaset og lukket helt ned. Det digitale DAB-format ændres i løbet af 2017 til DAB+, der giver plads til endnu flere danske radiokanaler. De fleste DAB radioer der sælges i dag understøtter også DAB+. Men spørg gerne i Diana Radio. Der vil i løbet af foråret 2017 blive iværksat en offentlig informationskampagne, om overgangen til digital radio.