Indlæser Begivenheder

Del dette arrangement

Med otte måneders forsinkelse kommer nu endelig chancen for at opleve den verdenskendte amerikanske jazzbasunist Jiggs Whigham helt tæt på. Søndag den 10. oktober kl. 15.00 spiller han på Kunstnergaarden i Dianalund. Koncerten var egentlig aftalt til februar, men så kom covid-19 i vejen, og det har ikke været helt nemt at finde et nyt tidspunkt at hente Mr. Whigham fra udlandet til Dianalund. Jiggs Whigham er en 76-årig veteran, der i sin lange karriere har spillet med Glenn Millers og Stan Kentons store orkestre og et hav af berømte jazzstjerner. I Europa er han ikke mindst kendt for sin rolle som underviser på Hoch-schule für Musik i Berlin, arrangør og bigbandleder i bl.a. BBC Bigband og Bundesjazzorchester.

Det er god gammeldags suveræn jazzbasun, han spiller. Og på en sådan måde at det har dannet skole for mange yngre basunister og gjort ham til forbillede for den perfekt fraserede beherskelse af instrumentet. Han har endog fået opkaldt en fornem letvægts trækbasun, ”model King 2102” efter sig, så den simpelt hen kendes som ”Legend Jiggs Whigham”!

Jiggs Whigham

Han akkompagneres af to af landets bedste unge musikere, guitaristen Pelle von Bülow og bassisten Mathias Petri.

Koncerten arrangeres i samarbejde med Sorø Jazz.

Entré kr. 150

Reservation:

Rune Glyholt, tlf. 4048 0516

eller e-mail: glyholt@post.tele.dk

 

Artikelbillede: Hreinn Gudlaugsson, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons

Tid:
5. oktober 2021 kl. 8:00 - 17:00
Sted:
Kunstnergården
Kunstnergårdsvej 1
4293 Dianalund
Find vej:
Arrangementspris:
Kr. 150,-