Indlæser Begivenheder

Dengang det nye fødtes og det gamle samfund gik under

Del dette arrangement

Foredrag af Jørgen Mogensen

70’erne er en spændende tid. For det var her det gamle samfund endegyldigt forsvandt og det nye samfund, som vi stadig er en del af, fødtes. Det der skete, var at gamle normer og vaner, som havde været gældende i generationer forsvandt og nye kom til.

På et år – fra 72 til 73 – fordobledes antallet af lægebesøg.

Før 1970 var det normen, at familien passede de gamle. Efter 1970’erne overlades det til professionelle og vi mener i dag, det er uværdigt, at gamle skal plejes af familien.

Store forandringer op igennem 70’erne

Kommunens social udgifter udgjorde i 60’erne 10 % af kommunens samlede budget, efter 70’erne udgør de 60 %.

Endnu i 1970 var der huse i Dianalund, der ikke havde indlagt vand og ikke indlagt toilet. Telefon havde kun godt halvdelen af befolkningen, og mange havde ikke bil. Mange af de, der havde, låste den ikke, hvis den stod hjemme.

Ovenstående er blot nogle af de forandringer, vi oplevede i 70’erne. Foredraget vil fremdrage flere og her vil diskuteres, hvorfor forandringerne kom og om det kunne være gået anderledes. Eksemplerne tages fra Dianalund og Niløse samt fra egne erfaringer.

Tid:
6. oktober 2020 kl. 19:00 - 21:00
Sted:
Cafe Corner
Torvet 15A
4293 Dianalund
Find vej: