Indlæser Begivenheder

Fernisering på Kunstnergården

Del dette arrangement

Inga Dóra Sigurdardóttir er født og opvokset på Vestmannaøerne i Island. Hun flyttede til Danmark i 2006.

Hun har altid været kreativ, med alskens håndarbejde, og har haft en kærlighed for at male og tegne siden barn. Inga Dóra arbejder nu især med akvarelfarverne, som hun synes spiller deres eget spil, og alle de forskellige teknikker er spændende og sjove at lege med. Inspirationen kommer hovedsageligt fra den islandske natur, hvor det både er landskab, men også fugle; her har lunden (søpapegøjen) en helt særlig plads i hendes hjerte, for hun er vokset op med den smukke fugl tæt inde på livet.

Birgitte Drent Sørensen har malet malerier i ca. 10 år. Det er især rejser til de nordatlantiske lande, som giver inspirationen, men også historisk interesse afspejler sig i billederne, i form af helleristninger og hulemalerier.

Ritva Frederiksen fik interesse for maling og glaskunst i 50-årsalderen, hvor hun begyndte at deltage i diverse kurser i glasteknikker, og nu er det også emalje- og guldsmedeteknikker, der optager hende. Kurserne i emaljeteknikker fik hun dels i England, hvor hun er medlem af Guild of Enamellers, og dels i Danmark. I mange år har hun været medlem af sammenslutningen Kunst i Byen, hvor hun udstillede smykker af glas og emalje om sommeren på Kgs. Nytorv. Også voksmaling har hun udøvet i mange år – voksen smeltes på et strygejern, hvorefter der males på karton/lærred. Ritva afholder selv kurser i voksmaling.

Cafe Ellen

Der er fernisering lørdag den 9. juli kl. 14-17, hvor kunstnerne vil være til stede.

Udstillingen kan ses i Kulturhuset på Kunstnergaarden i weekenderne kl. 14-17 til og med den 31. juli.

Ferniseringen er for alle og der vil blive budt på vin og chips.

Kaffe og kage kan købes i Café Ellen.

Tid:
9. juli kl. 14:00 - 17:00
Sted:
Kunstnergården
Kunstnergårdsvej 1
4293 Dianalund
Find vej: