Indlæser Begivenheder

Lørdagsåbent på Dianalund bibliotek

Del dette arrangement

Biblioteket byder på en underholdende dag i familiens tegn. Her kan I høre mere om brætspil til familiens yngste. I kan også kaste jer ud i selv at lave et brætspil: Modellere et kryds og bolle spil eller tegne dit eget puslespil.

Spil og leg

Prøv nogle af de gamle lege/spil man hyggede sig med i frikvartererne. Husker du for eksempel, når man spillede galge? Eller Bygge lejligheder, der foregår på et stykke ternet papir, hvor hver spiller skiftes til at sætte en streg med hver sin farve.
Bibliotekets medarbejdere vil hele dagen stå til rådighed for at besvare spørgsmål om folkebibliotekets store og varierede servicetilbud som f.eks. ”selvbetjening”, ”eReolen”, ”Filmstriben” og meget mere.

Dorte Hansen står klar til at hjælpe

Hele borgerhuset holder åbent

Denne lørdag er der også åbent i lokalarkivet, hvor de fejrer Arkivernes Dag. Borgerhuset byder også denne dag på en udstilling af Helmer Breindahls kunst, udvalgt og sat op af hans døtre.

Tid:
13. november 2021 kl. 10:00 - 15:00
Sted:
Dianalund Bibliotek
Sømosevej 44
4293 Dianalund
Find vej: