Del dette arrangement
For femte år i træk byder Dianalund B&U Kultur til Sankt Hans i Børnehøjde. Det foregår selvfølgelig i Dianalund Bypark og pladsen åbner kl. 17.30. I år vil Teaterforeningen Filadelfias ungdomshold opføre stykket ”Engle og dæmoner” kl. 18.00.
Ligesom sidste år vil der være lotteri med fine præmier sponsoreret af forskellige butikker i Dianalund og omegn. HELE salget går til Dianalund B&U Kulturs fremtidige aktiviteter. Der er flotte præmier til både børn og voksne, og sponsorerne forkæler med både leg, oplevelser, lækkert til krop og hår og meget mere – man bliver helt sikkert ikke skuffet. Er man nysgerrig på sponsorer, så må man holde øje med Dianalund B&U Kulturs facebookside, hvor de bliver præsenteret løbende frem imod Skt. Hans.
Der kan købes øl og vand, samt kaffe, the og kage/slik på pladsen.
Tag hele familien, vennerne, tæppet og picnickurven under armen, og tilbring et par hyggelige timer i Dianalund Bypark. Båltalen vil i år være ved Henrik Madsen, Børne- og Familiechef i Sorø Kommune. Han kommer og holder sin tale kl. 18.30 hvorefter bålet tændes.
Tid: |
23. juni 2019 kl. 17:30 - 21:00 |
Sted: |
Dianalund Bypark
Grønningen 18
4293 Dianalund |
Find vej: |