Indlæser Begivenheder

Sideløbende udstilling om arbejderbevægelsen

Del dette arrangement

Lokalarkivet i Borgerhuset har siden årsskiftet haft en udstilling og flere fyraftensmøder om industriens udvikling i vort område. Til denne udvikling hører naturligvis også arbejderbevægelsen, der opstod i takt med at der blev etableret industriarbejdspladser. Derfor starter der nu en udstilling og foredrag om den lokale arbejderbevægelse og de kampe, den har taget med arbejdsgiverne i gennem tiden. Dette foregår fra den 5. april kl 13, med reception fra kl. 15.

Det begyndte i Ruds Vedby

Arbejderbevægelsens politiske gren begyndte allerede hos os i 1904, da Socialdemokratiet blev etableret i Ruds Vedby. Landarbejderforbundet fik egen afdeling i Niløse i 1917. Midt i 30-erne indgik det i Dansk Arbejdsmands Forbund. I 1970 etablerede man SID-Tissø, og Dansk smede og metalarbejderforbunds medlemmer var organiseret i Sorø. Alt det og meget andet vil blive vist inde i udstillingen om industrien i vort område, ligesom der vil blive afholdt fyraftensmøder, der vil blive offentliggjort senere. Der vil være fremvist faner, plakater, læserbreve, portrætter af arbejderbevægelsens fremmeste personer, m.m.

Udstillingen er åbent hver torsdag kl 13-17.

Tid:
5. april 2018 kl. 13:00 - 17:00
Sted:
Dianalund Borgerhus
Sømosevej 44
4293 Dianalund
Find vej: