Indlæser Begivenheder

Skriver-Kvintetten gæster Kunstnergaarden

Del dette arrangement

Trommeslageren Knud Skriver lægger navn til Skriver-Kvintetten. Ud over Knud består kvintetten af bassisten Niels W. Knudsen, pianisten Ole Matthiessen og de to saxofonister Jens Søndergaard på altsax og  Niels Oldin på tenor og barytonsax. Repertoiret er et udsnit af standards fra den store jazzsangbog, garneret med danske sange og egne kompositioner. Det hele leveres med skøn energi og spilleglæde i sprøde swing, bossa og latin-rytmer.

Saxofonisterne Niels Oldin og Jens Søndergaard er hver for sig store navne i den danske jazzstrøm. Begge kan smykke sig med fine anerkendelser og vellykket samspil med adskillige internationale jazzsolister.

Ole Matthiessen har været producer for DR Big Band i 37 år. Samtidig har han undervist både på Det kgl. Musikkonservatorium og på Rytmekonservatoriet og bestredet tillidsposter i bl.a. JazzDanmark og Ben Webster fonden.

Koncerten arrangeres i samarbejde med Sorø Jazz.

Billetter

Koncerten finder sted lørdag den 30. juli kl. 16:00

Entré kr. 150,-

Reservation: Rune Glyholt, tlf. 4048 0516 eller e-mail: glyholt@post.tele.dk

Tid:
30. juli kl. 16:00 - 18:00
Sted:
Kunstnergården
Kunstnergårdsvej 1
4293 Dianalund
Find vej:
Arrangementspris:
Kr. 150,-