Indlæser Begivenheder

Tirsdagstræf på Dianalund Bibliotek: Kyndelmisse og podcasting

Del dette arrangement

Ved Kyndelmisse fejres lysets komme efter en lang vinter, og samtidig profileres kulturen i Sorø på flotteste vis.  Det er en ganske særlig aften i vinterkulden med masser af oplevelser for både børn og voksne. Centrale dele af Sorø er illumineret og de deltagende arrangementssteder kan opleves i et helt andet lys. Det er ligeledes muligt at besøge bygninger og steder, som ikke er åbent til daglig for besøgende.
Kyndelmisse Lysfesten har aktører fra de kulturelle- og kommunale institutioner, foreningslivet, private firmaer, pengeinstitutter og rigtig mange frivillige. Alle går de sammen om at skabe et unikt arrangement som er en større by værdig.  Kyndelmisse Lysfesten har vokseværk, og er en af Sorø bys aller største endags begivenheder med flere tusinde gæster.

Fakta om: Sanne Lohmann

Sanne Lohmann er projektleder på Kyndelmisse Lysfesten, og binder trådene sammen, så Kyndelmisse Lysfesten i Sorø” kan blive en fantastisk fest

I år fejres den 17. ”Kyndelmisse Lysfest i Sorø” lørdag den 27. januar kl. 17-22 og Sanne fortæller i store træk om Turpas programmet for dette år, der indeholder over 60 programpunkter.

Favoritpodcasts

Sanne Lohmann er også stor fan af podcasts, som er lydoptagelser/radioprogrammer/video eller lydbøger, som man gratis kan abonnere på, og høre når man har tid. Sanne fortæller hvordan hun finder sine podcasts, og anbefaler nogle af sine favoritter.  Har du lyst, så tag din IPad eller IPhone/smartphone med og få sat dine egne podcast i gang, inden du går fra Tirsdagstræffet.

Hvad er tirsdagstræf

Tirsdagstræf er for alle ung som gammel, der har lyst til en sludder og en kop kaffe. I løbet af vinteren tages forskellige emner op. Deltagerne er også meget velkomne til at komme med ideer til kommende tirsdage. Ældre Sagen vil også være repræsenteret nogen af tirsdagene, hvor de vil fortælle om nogle af alle deres tilbud.

Dorte og Helle er klar med kaffe og småkager. Der er ikke tilmelding, man møder bare op.

Tid:
9. januar 2018 kl. 10:00 - 12:00
Sted:
Dianalund Bibliotek
Sømosevej 44
4293 Dianalund
Find vej: