Del dette arrangement
Du kan takke dine egne gode vaner for dine succeser, mens årsagen til dine fiaskoer er dine dårlige vaner. Og dårlige vaner kan heldigvis skiftes ud med gode vaner, for både dårlige og gode vaner starter du selv. Du kan ændre og kontrollere dine handlinger. Lær at tage kontrollen og få dig selv og dine vaner i balance.
Vaner er at slå dine tanker og handlinger på autopilot. Når du først har valgt at gøre en bestemt ting to gange, registrerer din underbevidsthed det, og derefter gentager den det automatisk for dig.
Gennem foredraget VANER vil du blive udfordret til at tage nogle beslutninger, der vil forhindre destruktiv adfærd.
Det knivskarpe og utroligt relevante foredrag “VANER” rammer direkte ind i en kultur, hvor mange ubevidst savner værdier og strategier til at leve et succesfuldt liv. Et succesfuldt liv handler ikke om, hvordan man ser ud, men om at have det godt indvendigt. Desværre er der alt for mange unge, som lever et liv, der er præget af mange dårlige vaner.
Temaer som vaner, venner, sprog, følelser, smerte. mobning, kriminalitet, valg og værdier vil blive berørt. Foredraget er hylende morsomt, men har et dybt budskab, som når ud til de unge på en måde, de aldrig glemmer.
Billetter kan købes på billetto.dk og fra den 17. marts 2018 vil der også kunne købes billetter hos Ofelia i Dianalund Centret. Unge under 18 år har gratis adgang.
Dørene til Multisalen åbnes kl. 18.30. Der vil kunne købes drikkelse og lidt lækkert både før foredraget og i pausen.
Foredragsholder, coach, forsker og forfatter. Foredrag om unge og livsstil.
Lynge startede i 1996 startede med at holde foredrag. Han har talt til over 500.000 unge og holdt langt over 3.000 foredrag for uddannelser og private virksomheder.
Søren Lynge har en meritpædagogisk baggrund med opfølgende kurser om ungdomsproblemer på Københavns universitet. Har arbejdet med marginaliserede/ udsatte teenagere og unge siden 1996.
Søren Lynge er bl.a. forfatter til flere bestsellere, heriblandt: “Få dig et liv” og “Alle har mellem 0 og 3 venner.” Senest har Søren udgivet bogen: “Tankernes magt”, som er en bog skrevet i unges sprog, der handler om: indre kontrol, sundt selvværd, vrede og følelseskontrol og positive tanker.
Gennem Søren Lynges konsulentrådgivning, hans bøger og socialiseringsprogram SOA hjælper han og hans allierede flere tusinde unge til at få et godt liv.
Søren Lynges foredrag er hylende morsomme, men samtidig skarpe og motiverende til selv at gøre noget ved sin situation. Den karismatiske foredragsholder forstår at fange publikum ved sine arrangementer, der gennemføres i højt humør, og hans engagement og energi kan ikke undgå at smitte af på hver eneste tilhører i salen.
Søren Lynge har igennem mange år lavet botilbud for mange unge. Han arbejder på hans opholdssted Lillevangsgård.
Hertil er Lynge personlig rådgiver hvor han og hans team bliver booket af familier og kommuner samt skoler til at hjælpe mennesker tilbage i kontrol af deres eget liv.
Søren Lynge er en livselsker og livsbekræftende fyr, der ikke går på kompromis med tidens trends, han er unik har hjulpet tusindvis af unge gennem hans bøger og DVD´er. Gennem ti år har han motiveret unge og voksne til at vælge værdierne frem for tilfældighederne.
Søren Lynge har været igangsætter af flere Europæiske projekter om ungdomsproblemer. Her i blandt “Storebroderen” som havde til mål at skaffe frivilligt støtte og hjælp til udsatte unge. Sidst har han været leder af projektet “Alle har mellem 0 og 3 venner” hvilket frigav 30.000 bøger om venskaber til den danske ungdom. Søren Lynge har endvidere fået bygget Ungdomsproblemer.dk´s firmadomicil, som ligger i Ballerup. Se mere om det projekt under DreamCenter.
Tid: |
17. april 2018 kl. 19:00 - 21:00 |
Sted: |
Multisalen
Sømosevej 50
4293 Dianalund |
Find vej: |
Arrangementspris: |
Kr. 50,- |
Se mere her: |
https://www.facebook.com/events/1890110171201834/ |