Bedemand Berner

Udgivet den 6. oktober 2017

Del denne nyhed

Selvom Claus Berner var den yngste selvstændige bedemand for snart 20 år siden, kan han sagtens fortælle om hvordan bedemandsfaget har udviklet sig. Tidligere var det meget almindeligt at salg af kister og det at være bedemand var en sideforretning til enten møbelforretninger eller snedkere. Det var ikke ualmindeligt at se møbelforretninger hvor der var udstillet diverse kister i et tilstødende lokale.

Bedemand Berner har på 20 år udviklet sig fra at være en forretning i Skælskør til i dag at have 23 forretninger, heriblandt en i Dianalund fordi byen ligger centralt midt imellem flere mindre bysamfund. Bedemand Berner har i dag 10 ansatte hvoraf der også er en fuldtidsansat blomsterbinder, Lizzie Christensen fra Dianalund, som kan varetage opsætning af alle former for bårebuketter, kistepynt og andre ønsker. Det er selvfølgelig også muligt at bestille blomster fra andet sted.

Idet Claus Berner var den yngste Bedemand i Danmark da han startede, blev han spurgt af DR programmet “Hvem er hvem”, om han ønskede at deltage, hvilket han dog ikke ønskede. Claus mente ikke der ville være nogen der gættede på det var ham der var bedemanden. Dengang var der en forestilling om at en bedemand var en gammel mand med gråt hår og med et trist udtryk i ansigtet. Bedemandsfaget varetages i dag af både mænd og kvinder i alle aldersgrupper, hos Bedemand Berner er der i dag lige mange kvindelige bedemænd som mandlige i alderen 38 til 71 år.

Hvorfor hedder det en rustvogn?
Foto: State Library of Queensland

Ordet rust stammer fra Tyskland, hvor det i ældre tid betød udrustning eller at forberede (at ruste sig). Når datidens konger og storfyrster skulle transporteres rundt i landet, skulle bagagen, maden og den militære udrustning medbringes i en seperat vogn, med tiden kaldet rustvognen.

Senere begyndte man også at bruge vognene til at transportere rustninger og ammunition ud til soldaterne i marken, når der var krig. Samme vogn tog de døde soldater med tilbage, og dermed fik rustvognen sin forbindelse til døden.

Ordet har siden 1900-tallet kun været brugt i den betydning vi kender i dag.

Kilde: Kristeligt Dagblad, 22. marts 2008.

Det er i dag mere almindeligt at afdøde har haft ønske om at få sin aske spredt ud over havet, eller bliver bisat på de ukendtes fællesgrav. Oftest er det fordi at den afdøde ikke ønsker at der skal være et sted der skal passes og at det dermed bliver nemmere og billigere for de efterladte. Før i tiden var det meget almindeligt at man sparede op til sin begravelse, og selv havde nedskrevet ønsker til denne, dette ses ikke så ofte mere.

Fremtiden for bedemandsfaget

Fremtiden peger i retning af mere og mere internethandel også indenfor bedemandsforretninger, men hos Bedemand Berner er man dog stadig overbevist om, at den personlige samtale om hvordan bisættelsen eller begravelsen skal forløbe, ikke vil forsvinde eller kan undværes. Bettina som har været ansat som bedemand hos Bedemand Berner i 4 år fortæller om et forløb hvor de pårørende havde fået en særlig kage, kort før mødet med Bettina. Denne kage ville de gerne have serveret til kaffebordet efter bisættelsen, det lykkedes Bettina at opspore det sted hvor de havde fået kagen, selvom de pårørende kun kunne huske hvilken lille by de havde fået den i. Alle de pårørende var meget glade for det vellykkede detektivarbejde. Dette ønske samt mange andre ligende meget personlige ønsker, ville ikke kunne opfyldes ved en bestilling via en hjemmeside, og derfor tror man hos Bedemand Berner på, at der fortsat vil være efterspørgsel efter den personlige service de yder.

En anden udvikling som Claus Berner mener der vil komme til ske for hans egen bedemandsforretning, er at antallet af fysiske forretninger bliver færre, både på grund af internettets fremtog men også fordi flere og flere samtaler omkring begravelses- eller bisættelsesforløbet foregår i de pårørendes eget hjem.

Det skal være en smuk og værdig afsked

Claus Berner og hans ansatte sætter en stor ære i at formidle personlige bisættelser og begravelser, således de efterladte får en smuk og værdig afsked med den de har mistet. Derfor gøres der meget ud af at der lyttes og tales med de nærmeste pårørende, om hvilke forestillinger de må have til den sidste rejse for den afdøde.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk