DIANALUND

Cirkus Arena åbner sin eventyrbog i Dianalund

Motor Mille styrer slagets gang, når Arena for første gang nogensinde åbner op for sin store eventyrbog med magiske cirkushistorier fra hele verden. Eventyrene kommer til live i manegen tirsdag den 29. august kl. 17 i det store rødgule cirkustelt ved Holberg Hallen i Dianalund.

Instruktør Mille Gori udtaler:
– ”I år er det en helt nytænkt forestilling med eventyr og nyskrevet cirkus-popmusik, der skal binde forestillingen sammen og ramme både børn og voksne”.

Vær med når eventyrene kommer til live i manegen

Arenas cirkusdirektør Benny Berdino skal til at sætte gang i de mange eventyrlige fortællinger, da han bliver afbrudt af børnenes tv-helt Motor Mille, som herefter får lov til at styre slagets gang, når eventyrene kommer til live ét efter ét. I cirkusteltet er der nemlig både bøllerne fra Balladegade, fortryllende cirkusprinsesser, 10 hvide araberhingste, svævende trapezpiger, sangglade dromedarer, og jongløren der kan gribe alt mellem himmel og jord. Sammen kommer I til at opleve mageløse verdensrekorder og artister i verdensklasse, for på magisk vis bærer alle artisterne rundt på deres helt eget eventyr.

Læs også: Cirkus Arena kommer til Dianalund med Motor Mille og eventyrforestilling
Drømme, nytænkning og cirkus-pop i Dianalund

Denne sæson tager Cirkus Arena hul på en helt nytænkt cirkusforestilling med nyskrevne cirkushits, som tager børn og voksne med ind i eventyrenes magiske verden.

Den nye form er blevet godt modtaget blandt publikum og anmeldere, og i Cirkus Arena glæder vi os over alle de stjerner, som er drysset ned over forestillingen, der har meldt udsolgt i flere byer.

Cirkusdirektør Benny Berdino udtaler:
– “Vi er meget glade for de flotte tilkendegivelser, vi har fået, for vi er stolte af forestillingen og af Motor Mille og de mange artister, som gør det helt fantastisk. Det er stort at opleve, når alle, både børn, voksne og ældre, samles om forestillingen og får en fælles oplevelse, som de kan tale sammen om længe efter. I vores magiske cirkusunivers bliver drømme virkelig til virkelighed”.

Mille Gori, der for første gang rejser rundt med cirkus, glæder sig ligeledes meget til for første gang at besøge Dianalund i sin nye cirkusvogn og fortæller:

– ”Som barn var jeg fuldstændig fascineret af cirkus’ magiske univers, og jeg var faktisk klar til at stikke af med et, da jeg var seks år gammel. Dét var mine forældre dog ikke helt med på, så min mor lærte mig, at jeg kunne have et helt cirkus ude i haven, hvis blot jeg brugte min fantasi. Og det gjorde jeg så! I dag er drømmen blevet til virkelighed”.

del dette

Nyheder

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRåd
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed