Dianalund og Oktoberrevolutionen

Udgivet den 2. november 2017

Del denne nyhed

Her i november er det 100 år siden kommunisterne i Rusland lavede deres oktoberrevolution. Det markerer Lokalarkivet i Dianalund med en udstilling og en event om vor egns relation til Sovjetunionen:

• Lørdag den 11. november kl. 11 åbner vi udstillingen med en lille reception, hvor alle er velkomne. Den dag er udstillingen åben til kl. 15. Udstillingen kan derefter ses hver torsdag kl. 13-17 frem til jul.
• Torsdag den 23. november. Kl. 16-17 fortæller Rune Glyholt om ”Kunstneren Lars Saltofte Larsens ophold i Sovjetunionen som chauffør ved den danske Ambassade (og muligvis som spion)”.
• Torsdag den 30. november kl. 16-17 fortæller Kirsten Christensen om ”1. maj 1999 i Moskva”
• Onsdag den 29. november kl. 19.30 – 21.15 : Den Russiske Revolution v/ lektor, ph.d. Erik Kulavig I samarbejde med Folkeuniversitetet.

Udstillingen såvel som fyraftensmøderne den 23. og 30. november er gratis.
Foredraget den 29. november skal man betale til, da det er Folkeuniversitetet, der står for det. Man skal tilmelde sig foredraget til helge.torm@mail.tele.dk el. på tlf. 2993 1891