NU ER DEN HER – Første etape af aktivitetsområdet “På Banen”

Udgivet den 19. september 2017

Del denne nyhed

Dianalund B&U Kultur byder velkommen til indvielse af legepladsen og det store klatretårn, ved borgerhuset den 24. september kl. 11.

Borgmester Gert Jørgensen kommer og kravler til tops i klatretårnet og klipper den røde tråd.

Superbrugsen, Netto og Fakta Dianalund har sørget for kage, frugt og juice til dagen.

Aktivitetsområdet “På Banen”

Indvielsen af legepladsen og klatretårnet, sker som en markering af at første etape af hele det store aktivitetområde ved Borgerhuset nu står færdigt. Det er Dianalund B&U Kultur, som er en del af Dianalund UdviklingsRåd, der står bag projektet som et led i helhedsplanen for Dianalund. Her kan du læse mere her om:

Dianalund Børne- og Ungdomskultur

Aktivitetsområdet

Sponsorer til første etape

For at denne første del af aktivitetsområdet kunne blive en realitet har disse lokale virksomheder stillet en del af deres tid gratis til rådighed: 

Henrik Oscar Henriksen med projektering af gravearbejde og opbygning af volde
HEJ Tømreren med udarbejdelse af afgrænsning omkring klatrelandet
Dianalund Motor ligeledes med udarbejdelse af afgrænsning omkring klatrelandet  

Henrik Oscar Henriksen har ligeledes sponsoreret to borde-/bænkesæt, hvor der er plads til både at nyde sin medbragte mad og drikke, eller bare sludre med medens ungerne hygger sig på legepladsen og i klatrelandet. Det er tanken at når området står færdigt, vil der være endnu flere borde-/bænkeset, idet aktivitetområdet også skal være et sted man mødes og tilbringer nogle timer sammen.

Træbæltet imellem klatreland og legeplads

Træbæltet imellem legepladsen og klatrelandet skal på et tidspunkt udtyndes, sådan at man vil kunne se fra klatreland til legeplads og børnene vil kunne lege i mellem træerne. 

Dianalund Børne- og Ungdomskultur håber på stort fremmøde

Dianalund B&U Kultur håber, at folk vil tage rigtig godt imod legeredskaberne og passe på dem, så vi kan have dem i mange år. Derudover håber de på stort fremmøde til indvielsen. Tag familie og venner med og få en hyggelig formiddag. Hvis vejret er til det, kan man evt. tage picnictæppet og madkurven med.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk