Børns Voksenvenner Slagelse og Omegn

Børns Voksenvenner hjælper udsatte børn og unge.

Børns Voksenvenner formidler venskaber mellem ressourcestærke voksne med tid, lyst og overskud og børn med et spinkelt familienetværk.

Venskabet kan betyde en positiv og livsvarig forskel for barnet .

Som voksenven forpligter man sig til at være sammen med barnet nogle timer 2-4 gange om måneden.

Børns Voksenvenner er en politisk og religiøst uafhængig forening, som baserer sig på frivillig arbejdskraft fra lokale frivillige.

Du kan gøre en forskel 

Har du tid, overskud, en ren straffe- og børneattest og ikke mindst lysten til at gøre en forskel? Så kan du blive voksenven for et barn. Det kræver ingen særlig uddannelse at blive voksenven – du skal blot have tid og lyst. Der er altid børn og familier på ventelisten til en voksenven, og der er altid brug for flere lokale ildsjæle, som vil gøre en forskel for et barn. Som voksenven gør du en ægte forskel for et barn med svære eller små familieforhold, og som et af børnene udtaler:

”Min voksenven er det bedste, som min mor nogensinde har givet mig.”

Der er altid brug for flere varme og engagerede hænder i det daglige arbejde i Børns Voksenvenner. Du kan arbejde med det, du brænder for frivilligt hos Børns Voksenvenner inden for administration, bestyrelsesarbejde, marketing, fundraising og kommunikation.

Hvad siger andre voksenvenner? 

”Jeg gik ind i det, fordi jeg tænkte, at jeg kunne hjælpe en dreng. Men jeg har jo fået det tifold igen. Det er guld for mig at være sammen med ham. En fantastisk oplevelse. Jeg er simpelthen bare blevet et gladere menneske.” – Henning 37 år.

Børns Voksenvenner Slagelse og Omegn

4293 Dianalund

Telefon: 29921018
Mail: slagelse@voksenven.dk


Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk