Fra Vagn Radio til Diana Radio

Udgivet den 10. oktober 2019

Del denne nyhed

Indehaveren af Diana Radio, Ole Holm Jensen, fortæller om sit liv med radio og fjernsyn under overskriften Elektronikkens udvikling.

Det sker i Fyraftensmødet den 24. 10. i Borgerhuset lokale 3 kl. 16-17

Ole Holm Jensen har hele sit liv boet i Dianalundområdet og stod for 40 år siden i lære hos Vagn Radio på Sømosevej. 

Kun 4 der reparerer

1986 etablerede han sin egen forretning, Diana Radio, først på Stationsvej og senere på den nuværende adresse på Dr. Sells Vej. Hos Diana Radio kan man stadig få repareret sine elektriske apparater, fortrinsvis radioer og fjernsyn. Det er der i dag kun 4 forretninger i Danmark der gør. Den ene ligger i Den gamle by i Århus, den anden altså i Dianalund.

Ole Holm Jensen

​Ole Holm Jensen er en levende fortæller og er god til at sætte billeder på sine historier. Elektronikkens udvikling de sidste 40 år er fantastisk. En gang fandtes der 30 fjernsynsfabrikker i Danmark. I dag findes der en enkelt i hele Europa. Den ligger i Ungarn. Fjernsyn i dag laves i Kina og i Sydkorea. Samtidig er udseendet totalt forandret ligesom indmaden har gennemgået en rivende udvikling. 

​Glæd dig til den 24.10. Alle er velkomne. Der er gratis adgang.

Jørgen Mogensen
Arkivleder

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk