Udgivet den 2. juni 2017
Del denne nyhed
Sorø kommune sætter i juni måned fokus på korrekt opbevaring og håndtering af olier, kemikalier og andre miljøfarlige væsker.
Udvalget for Teknik og Miljø vedtog tidligere på året en forskrift med bestemmelser for området. Kampagnen skal nu sætte fokus på dette område da forkert opbevaring og håndtering af olier, kemikalier og andre miljøfarlige væsker, udgør en risiko for forurening af jord, overfladevand og grundvand.
Kampagnen foregår i uge 25, hvor Sorø Kommunes miljømedarbejdere vil besøge vognmænd og entreprenørfirmaer. På kampagnetilsynet kan virksomheden sammen med miljømedarbejderne gennemgå hvad der er god opbevaring og håndtering af olier og kemikalier. Som led i kampagnen får virksomhederne forskriften udleveret samt en plakat med tips og tricks.
Læs mere om opbevaring af olier, kemikalier m.m. på www.soroe.dk/erhverv/miljoe-og-dyrehold/miljoetilsyn
Du kan finde plakaten her: http://soroe.dk/media/1792449/Plakat-Tips-og-tricks-til-god-opbevaring.pdf
For flere oplysninger kontakt Lone Nielsen, miljømedarbejder i Sorø Kommune, på 57 87 63 52.