Kommune til borgere: Vær opmærksomme, hvis I rejser ud!

Udgivet den 27. juni 2020

Del denne nyhed

Sommerferien er lige rundt om hjørnet, og alle opfordres til at følge Udenrigsministeriets rejsevejledninger, når de tager på ferie.

Rejser man til et land, som frarådes i rejsevejledningen, skal man holde sine børn hjemme fra dagtilbud, SFO og skole i 14 dage, når man kommer hjem. Hele familien bør gå i 14 dages selvisolation, hvor man eksempelvis ikke deltager i kultur- og fritidsbegivenheder, handler i butikker, går på café eller på biblioteket osv.

Kommunaldirektør Søren S. Kjær siger: 

– Hvis man vælger at rejse på sommerferie uden for Danmark, bør man følge Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Det er vigtigt, at man er opmærksom på konsekvenserne, hvis man rejser uden for rejsevejledningerne. Blandt andet betyder det, at man vil skulle holde sine børn hjemme fra daginstitution, SFO og skole i 14 dage.

– I Sorø Kommune er vi optaget af at være med til at begrænse smitterisikoen. Vi følger udmeldingerne tæt, og vi opfordrer alle til at opføre sig ansvarligt. Formålet med selvisolation er at begrænse kontakten til andre mennesker i den periode, hvor man kan være smittet uden at vide det, siger kommunaldirektøren.

Se mere om rejsevejledningerne

Udenrigsministeriets rejsevejledninger kan ses på um.dk

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk