Udgivet den 19. august 2022
Del denne nyhed
Sjovere, vildere, større….
Folkene bag MÆRK Dianalund VIL have alle med og derfor inviteres du til planlægningsmøde for næste års MÆRK arrangementer, tirsdag den 20. september kl. 19.30 i Borgerhuset.
MÆRK har gennem en årrække været bindepunkt for 4 dages arrangement, hvor MÆRK kulturen, MÆRK fritiden, MÆRK hobbyerne, MÆRK grundloven og MÆRK festen har været overskrifter for dagene.
Men behøver MÆRK at være det? Skal vi fortsætte med det eller skal MÆRK i en anden retning? Det vil vi gerne udfordre og nytænke for at få endnu mere – og endnu flere – med.
Hvis du brænder inde med forslag til hvordan det kan blive endnu vildere, eller du går rundt og roder med noget som hele byen bør se og vide mere om. Eller har du lyst til at deltage i MÆRK bagved eller foran kulisserne, og være med til at skabe MÆRK – til glæde og gavn for børn, unge og ældre.
Så mød op til mødet i Borgerhuset tirsdag den 20/9 kl. 19.30
Arrangørerne glæder sig til i fællesskab at planlægge MÆRK 2023, og håber at rigtigt mange – både foreninger og private folk – vil være med til at brainstorme og kaste balloner op, så vi kan få sat et brag af et MÆRK-arrangement op.
PS! Hvis du er medlem af en forening og ikke har modtaget invitation fra os, så er du velkommen til at kontakte os på mail@dianalund.dk
MÆRK! er en ugelang fest for ALLE borgere i Dianalund, der giver alle en unik mulighed for at vise det de brænder for – hvad enten det er kunst, kultur, fritidshobby eller sport. Samtidig har arrangørerne været optaget af at MÆRK skal være inkluderende, samhørighedsskabende og give RIGE muligheder for at danne venskaber og fællesskaber. MÆRK Dianalund – en undergruppe af Dianalund UdviklingsRåd.