Nybolig Sorø er også for Dianalund

Udgivet den 3. april 2018

Del denne nyhed

Kommer til Dianalund mindst en gang om dagen

Selvom Nybolig Sorø har butik i Storgade midt i Sorø, kommer enten Brian eller Torben dagligt til Dianalund, enten for at vise et hus frem til en mulig køber eller for at foretage en samlet vurdering af salgsprisen hos potentielle sælgere.

Digitalt “SmartSalg”

Nybolig satser i disse år stærkt på den digitale markedsføring, hvilket har betydet at de i år bruger færre penge på de trykte medier end på de digitale. Det samlede markedsføringsbudget har dog ikke ændret sig af den grund. Nybolig har som den eneste ejendomsmæglerkæde købt adgang til et nyt markedsføringssystem, som de kalder for “SmartSalg”. Systemet er i stand til meget præcist, at analysere på de valg forbrugeren foretager, på de annoncer Nybolig har sat op på diverse sociale medier.  På den måde kan “SmartSalg” give bedre bud på hvilke boliger der kan være interessant at vise de potentielle købere.

Har været med i snart 20 år

Den nuværende ejer af Nybolig Sorø Brian Rud Sørensen, startede i butikken i 2006 som daglig leder, og overtog den fra den daværende ejer Jan Milvertz i 2011. Brian har været uddannet i snart 20 år og har i den periode set en enorm udvikling hen imod en stadig mere digital hverdag. Han fortæller blandt andet, at da han startede i branchen, tog han selv ud og tog billederne af de boliger der var til salg hvorefter han kørte ned i fotoforretningen med den analoge film og fik den fremkaldt. Herefter blev billederne fotokopieret hjemme i butikken og klistret ind i salgsopstillingen. Ganske kort tid efter Brian var startet fik de farvekopimaskine, hvilket var et kæmpe fremskridt dengang for næsten 20 år siden. Medierne man dengang annoncerede igennem var aviser samt salgsopstillinger hos ejendomsmæglerne. Nybolig havde dårligt nok deres egen hjemmeside og boligsiden.dk var ikke opfundet endnu.

Færre fremvisninger

Det er i de seneste år gået mod en stadigt mere digital udvikling indenfor den finansielle sektor, med nedskæringer til følge. Udviklingen har også påvirket ejendomsmæglernes arbejde, men fordi der samtidig er kommet mange flere regler på området, har det ikke haft indflydelse på antallet af ansatte. Brian fortæller, at der med den digitale udvikling er færre fremvisninger, til gengæld er de personer der kommer og kigger på hus meget mere forberedte, da alle oplysninger kan trækkes hjemmefra. Dette bevirker at Brian og Nybolig Sorø i gennemsnit kun har 5 fremvisninger for hvert hussalg.

Brian-Rud-Sørensen-nybolig-paa-vej-ud-lokal-omraadet-dianalund-dk

Lys fremtid

Fremtiden for ejendomsmægleren ser lys ud, da det ikke tegner til at folk selv ønsker, at varetage salget af sit eget hus. Brian oplyser at der ingen selvsalg er i Dianalund, og på landsplan ligger det under 5%. Nybolig er i gang med at afprøve et nyt dokument, der skal være med til at gøre tilstandsrapporten mere gennemskuelig. Dokumentet bliver udarbejdet ved at ejendomsmægleren sender tilstandsrapporten ind til et eksternt firma, der gennemgår den og på baggrund af de fundne fejl og beskrivelser udarbejder en oversigt. I denne oversigt vil der være et billede eksempel på hvad fejlen/manglen er samt hvad det vurderes at komme til at koste. På den måde håber man på at tilstandsrapporten vil blive lettere at læse og derfor ikke vil være genstand for så meget handel om prisen, og at et hus i nogle tilfælde simpelthen vil være nemmere at sælge. Et eksempel kan være, at der er en K3 (alvorlig fejl der bør udbedres straks) der vurderes kun at koste 1.330 kr. at udbedre.

Alle har vigtige opgaver

Sammensætningen af personalet i butikken i Sorø bevirker, at hver har deres speciale, dvs. nogen foretager vurderinger og forestår fremvisningerne, mens andre mere tager sig af alt det lige så vigtige papirarbejde, der er i forbindelse med salg af en bolig i dag.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk