Peter og Julius taler ud til fyldt multisal

Udgivet den 16. november 2018

Del denne nyhed

Det hele startede med sammenligninger

Julius havde fået læst 3. bog om Harry Potter højt af sin far i 3. klasse og glæder sig til at fortælle det ovre i skolen, da han opdager en af hans klassekamerater sidder i klassen og læse den 5 bog på engelsk. Matematik går det også sløjt med, i det hele taget er skolen ikke den store succes for Julius.

Basketball og den første øl

Julius starter som 13 årig til basketball hvor han hurtigt får succes blandt andet på grund af sin højde. Her møder han sin første kæreste der er to år ældre end ham, hun både ryger og drikker øl. Julius overskrider her sine egne grænser for at blive en del af det nye fællesskab, og går fra at være den lidt stille og søde dreng til den mere rapkæftede og seje. Han ser på hvad de andre kan lide og former sig selv herefter.

Åben dørene for jeres børns venner – men Don’t Panic

Julius var mødtes med vennerne udenfor hallen en kold tirsdag aften for at drikke. De havde valgt at drikke rent alkohol for at få en hurtigere virkning og måske lidt varme i kroppen. Julius kunne dog godt se på sine venner det ikke rigtig hjalp, så som noget helt natuligt inviterede han dem hjem. Har ringede endda i forvejen til sin far for at høre om det var ok, hvilket det selvfølgelig var. Da Peter lidt senere kommer ned i kælderen med rød saftevand og popcorn til Julius og hans venner, banker han på. Nu kan han bag døren høre et “Shit – det er Myginds far” og klirrene flasker, Julius åbner nu døren på klem og giver sin far et kæmpe kompliment. Vær altid mistænkelig hvis dit barn roser digCitat: Peter Mygind.

Alkohol var ikke blevet diskuteret derhjemme endnu da Julius stadig kun var 13, så det kom som en stor overraskelse da det viste sig han var fuld. Det er så her Peter anbefaler man ikke går i panik men prøver at bevare fatningen. Spørg barnet så roligt som muligt: “Har du drukket alkohol?”. Det øger mulighederne for et sandt svar, og en videre dialog.

Nytårsaften et halvt år efter

Selvtillid forøges af alkoholen hos Julius, men han går fra festen fordi han er blevet for fuld. Egentlig havde han bare lyst til at lægge sig under en busk, trods -11 grader, han vælger dog at ringe hjem. Da er kl. 22.45 og han bliver hentet uden skældud, selvom der skal stor overvindelse til med andre ord mange dybe vejrtrækninger. Peter og hans kone var sikre på at de var tæt på ham, men de havde overset manglen på selvtillid.

Frihed fra sin egen hverdag

En dag ringer en ven og spørger om de ikke skal prøve at ryge hash sammen, hvortil Julius svarer: “Jamen, selvfølgelig”. Julius får en følelse af at blive fuldt accepteret af sin ven, da det er vennen der ringer til ham og tilbyder at de skal ryge hash. Allerede efter hans første joint opdager han, at det giver ham følelsen af frihed fra hans egen hverdag, men også frihed fra hans manglende tillid til hans egen formåen og udseende. Denne første gang får han røget alt for meget og ender med at blive delvist båret af hans ekskæreste som finder ham helt apatisk, mens “vennerne” ikke hjælper ham. Julius finder ud af at hash er et stof der kan hjælpe ham, hvis bare han nøjes med at tage det en gang imellem. Men det vender hurtigt til at han ryger en gang om måneden, som også ret hurtigt bliver til hver weekend. Lidt efter lidt bliver det til, når der ikke ryges er hverdagen næsten ikke til at holde ud. Han går stille og roligt fra at være sjov og kærlig til indadvendt og med en hættetrøje der dækker hele ansigtet. Hans forældre synes at han er blevet noget sær, men de tilskriver det hans teenageår og forestiller sig det bare er en periode Julius skal igennem.

Veninde kontakter forældrene

En af Julius tidligere veninder ringer og fortæller om misbruget til hans forældre, som først leder efter hash, da de er desperate og panikker. De finder en klump som lægges frem på spisebordet og Julius  konfronteres, som svarer med “Har i været inde på mit værelse?”. De ender med at planlægge en uge på et afvendingsprogram, og Julius deltager nødttvunget. Han får også noget ud af det men nægter dog at fortælle det. Selvom man som Peter Mygind har vundet “VM i kærlighed” bliver han nødt til at bede om hjælp til Julius.    

MDMA

Julius nye venner kender en pusher med mange andre muligheder. MDMA giver ham følelsen af at være konge af kærligheden med masser af glæde og overskud, så nu behøver kroppen ikke at producere dopamin mere. Og dermed bliver mulighederne for depressioner og nedtrykthed større. Forskningsresultater har vist at der kæmpe forskel i hvor meget MDMA der er i. Den ene pille kan der være 2 mg og den anden 266 mg og de er fuldstændig identiske af udseende. Der puttes samtidig rottegift i for få trukket blodårerne sammen så blodet kommer hurtigere rundt i kroppen. 

Kontakt til SSP

Det bliver tiltagende værre og Julius forældre kontakter SSP. Julius indvilger for så bakker forældrene vel lidt tilbage, hvilket de også gør. Men Julius er hård til mødet med SSP konsulenten, som indleder med at spørge: “Er du egentlig glad?”. Der bliver ikke sagt noget i flere minutter, hvorefter Julius bryder sammen. Herefter starter en langsom proces, hen imod at komme ud af misbrugene (Hash, Kokain, MDMA og Alkohol).

Endelig på vej ud

Julius begynder at gå til psykolog og bliver i den forbindelse udredt for ADD. Julius er nu begyndt på HF, Julius slutter af med nogle af sætninger han bruger når han kæmper med store humørsvingninger, indlærings- og hukommelseproblemer og depressioner. “Den enste der egentligt har ansvaret for dig, er dig”, “Det er dig der skal bede om hjælp”, “Det er dig der skal turde at være dig selv, respektere dig selv og lytte efter dig selv”. En fjerde sætning fra Julius er: “Hvad skal du bruge det til, når du fortæller dig selv, du ikke er god nok?”.

Husk dig selv, at du sagtens kan sige nej, og sagtens kan bede om hjælp med alt det du kæmper med. “Jeg kæmper stadig med lysten til det hurtige lykkefix som stadigvæk er der,  jeg regner med at skulle kæmpe med denne lyst resten af mit liv”. Slutter Julius foredraget af med..

Læs mere om arrangørerne her

Dianalund B&U Kultur

Sorø SSP

Og læs mere her om sejtatsigenej-foreningen