Sponsormøde med Dianalund/Tersløse Håndboldklub

Udgivet den 9. marts 2018

Del denne nyhed

E-DUR havde inviteret deres medlemmer til at deltage i et sponsormøde hos Dianalund/Tersløse Håndbold

Formanden for klubben Morten Andersen fortalte om hvordan klubbens herrehold havde flyttet sig i den rigtige retning efter ansættelse af ny træner Lars Nedergaard. Således kunne holdet rykke op i 3. division hvis de kunne vinde i dag. Kampen endte 34-25 over Køge Håndbold 2 – her skal lyde et STORT tillykke med oprykningen. Morten kunne samtidig fortælle at klubben nu er har flere medlemmer end samtlige øvrige håndboldklubber i Sorø.

Lars Jørgensen med et underholdende oplæg

Efter en kort præsentation om hvorfor man skal blive sponsor af DTH, kom Lars Jørgensen, tidligere herre landsholdsspiller og nuværende assistenttræner for kvindelandsholdet. Han fortalte blandt andet om hvordan man ved at kende hinandens styrker og svagheder, kan opnå et langt bedre samarbejde. Et underholdende oplæg med mange gode grin.

Bred lokal opbakning

Afslutningsvis kom Lars Nedergaard træner fra herrernes 1. hold og fortalte lidt om oplæg til kampen. Han kom også ind på at grunden til han valgte Dianalund/Tersløse Håndboldklub, der handlede om at der er en bred lokal opbakning fra erhvervslivet, alle spillerne på holdet brænder 110% for det. Efter Lars udsagn er rejsen fremad slet ikke slut endnu med det potentiale der ligger i klubben.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk