Udgivet den 25. oktober 2022
Del denne nyhed
Hovedformålet med organisationen er at stoppe madspildet altså at brugbar mad ikke bare havner i skraldespanden, og et af formålene med madoaserne er samtidig at ingen må gå sultne i seng. Derfor er det altid muligt at kontakte en af administratorerne på Facebook gruppen, så man kan sikre sig mad via en nødpakke.
Hele organisationen består af 100% frivillige og man er mere end velkommen til at kontakte organisationen, hvis man gerne vil hjælpe til med at hente varer fra de lokale supermarkeder eller andet praktisk. Stop Spild Lokalt har aftaler med både Coop og Salling Group om at hente mad til madoaserne.
Du finder kontakt informationer her: https://stopspildlokalt.dk/kontakt-ssl/
Organisationen har nu oprettet en madoase i Dianalund på Værkstedsvej 2 som har åbent:
Tirsdag fra kl 16 til 17
Torsdag fra kl 12 til 13
Lørdag fra kl 12 til 13
Der gælder oftest følgende:
Men følg med på deres Facebook gruppe for Dianalund her: https://www.facebook.com/groups/887566548044597
Og på deres Facebookside for Dianalund her: https://www.facebook.com/stopspildlokalt.dianalund.dk
Organisationen Stop Spild Lokalt startede i Korsør tilbage i 2016 af den dengang kun 17 årig Rasmus Erichsen med det formål at private personer kunne dele deres mad med hinanden og på den måde undgå madspild. Siden er organisationen vokset til at dække 120 byer i hele landet.